Virtual reality skal fælde de sidste nazister
2. oktober 2016
Virtual reality skal fælde de sidste krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Kigger man gennem den forstillede virkelighedsbrille, kan man se et detaljeret Auschwitz, som det så ud under krigen.
Genskabt. Et landskab af barakker og velplantede træer. Grønne blade og solskin. Nazister, jøder og modstandsmænd.
Det tyske politi og anklagere har taget virtual reality i brug i for at genskabe koncentrationslejren Auschwitz så nøjagtigt som muligt. Anledningen er de sidste retssager mod fangevogterne fra lejren, der er anklaget for bl.a. folkemord. Det skriver The Guardian.
Manden bag maskinen er Ralf Breker. Han er digital ekspert i bayerske statspoliti, der ligger i den tyske delstat Bayern. Han har kigget over 1000 billeder igennem for at genskabe Auschwitz så nøjagtig som muligt.
»Det er meget mere præcist end Google Earth. Vi har de mest moderne virtual reality-briller, og jeg kan se ned til den mindste detaljer, når jeg zoomer ind,« siger han til the Guardian.
Jens Rommel, der er chef for den afdeling i det tyske føderale politi, der undersøger krigsforbrydelser begået af nazister, mener, at tekniken er hjælpsom.
»Det har ofte været sådan, at anklagede siger, at de har arbejdet i Auschitz, men ikke rigtig vidste, hvad der foregik. Rent lovmæssigt er det et spørgsmål om, om folk har vidst, hvad der foregik og hvilke intentioner, de har haft. Med den her model, kan vi nemmere bevise, om folk har været klar over, hvad der foregik,« siger han.
Det, de vil bruge tekniken til, er, at få et overblik over, hvad eksempelvis en vagt, der har stået i vagttårnet kan se. På den måde kan man påvise, om den - eksempelvis - anklagede vagt kunne se, hvis folk blev ført til gaskammeret eller på andre måder slået ihjel.
Ifølge Jens Rommel er der stadig et tocifret antal tidligere vagter eller på en måde skyldige i medvirken til folkedrab, der lever.
Apparatet blev ifølge The Guardian senest brugt til at dømme den 94-årige tidligere SS-vagt Reinhold Hanning. Han blev dømt skyldig i medvirken og kendskab til 170.000 drab.
http://www.b.dk/nationalt/virtual-reali ... e-nazister